L4E!

Vedtægter

§1 Navn og hjemsted

§1.1 – Foreningens navn er L4E!

§1.2 – Foreningens hjemsted er Hovedstadsregionen og dens adresse er primært formandens, sekundært kasserens.

§2 Formål

§2.1 – Selskabets formål er at fremme kendskabet til og interessen for Jydewhist. Herunder at positionere og fastholde L4E!, som verdens førende kortklub. Ved Jydewhist forstår selskabet et kortspil i familen Whist, som spilles med 55 blade (4 x 13 kulører + 3 jokere) og hvor det gælder om at få sin melding hjem med eller uden makker.

§2.2 – Der afholdes løbende arrangementer, der relaterer sig til foreningens formål. Derudover formidles nyheder via foreningens kommunikationskanaler.

§3 Medlemskab

§3.1 – Som privatmedlem optages enhver, der har lyst og vilje til at støtte foreningens formål. Indmeldelse sker ved kontakt til bestyrelsen. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra udgangen af kontingentåret.

§3.2 – Som firmamedlem optages enhver virksomhed som har virksomhedsmæssig tilknytning til Jydewhist og/eller som har lyst og vilje til at støtte foreningens formål.

§3.3 – Æresmedlemmer kan udnævnes af generalforsamlingen efter bestyrelses indstilling. Æresmedlemmer betaler ikke kontingent.

§3.4 – Stemmeberettigelse på generalforsamlingen: Alle almindelige medlemmer har 1 stemme hver. Bestyrelsesmedlemmer har 5 stemmer hver uanset medlemskab. Æresmedlemmer har ingen stemmer. Specielle bestyrelsesposter, så som formand, giver ingen ekstra stemmer.

§3.5 – Beslutning om eksklusion af ethvert medlem bliver truffet af bestyrelsen alene. I tilfælde af eksklusion skal begrundelsen forelægges det eksluderede medlem, hvis det pågældende medlem ønsker det.

§4 Kontingent

§4.1 – Foreningens kontingent fastsættes af bestyrelsen.

§4.2 – Kontingentet opkræves forud for hvert kontingentår, der starter 1. juli.

§5 Bestyrelsen

§5.1 – Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af kassereren, kortansavarlig og suppleant. Ingen poster kan besættes af samme person. Bestyrelsen skal bestå af fire (4) personer, der vælges på den ordinære generalforsamling. For så vidt antallet af bestyrelsesmedlemmer ikke når fire (4), indkaldes til ekstraordinær generalforsmaling, hvor foreningen indstilles til opløsning eller ændring af vedtægterne.

§5.2 – Bestyrelsesmedlemmerne bliver valgt uden forudbestemt afslutning på periode. Medlemmerne kan genvælges. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal.

§5.3 – Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

§5.4 – Senest tredive (30) dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger tillidsposter. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.

§5.5 – Fratrædelse/eksklusion. Hvis et bestyrelsesmedlem ikke længere kan varetage sine poster, kan denne vælge at fratræde sin post før tid, ved at indgive en skriftlig erklæring til bestyrelsen, der tages op ved et bestyrelsesmøde. Hvis over halvdelen af bestyrelsen mener, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder sin post, kan denne indstilles til eksklusion fra bestyrelsen på en ekstraordinær generalforsamling.

§5.6 – Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

§5.7 – Bestyrelsesmøde skal afholdes, når mindst et (1) bestyrelsesmedlem ønsker det. Dagsorden skal angives.

§5.8 – Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når alle bestyrelsesmedlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt flertal.

§6 Regnskab & revision

§6.1 – Selskabets regnskabsår svarer til medlems-/kontingentår, hvilket vil sige fra 1. juli til 30. juni.

§6.2 – Regnskabet kræver ingen ekstern revision og dermed er der ingen revisor.

§6.3 – Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for regnskab.

§6.4 – Foreningens regnskab føres af kassereren.

§7 Generalforsamlingen

§7.1 – Generalforsamlingen er i alle anliggender selskabets højeste myndighed indenfor de af vedtægterne fastsatte grænser.

§7.2 – Den ordinære generalforsamling afholdes efter behov bestemt af bestyrelsen. Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden med mindst tredive (30) dages varsel.

§7.3 – Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/2 af selskabets medlemmer med angivelse af dagsorden skriftligt forlanger det. Indkaldelsesfrist for en ekstraordinær generalforsamling er fjorten (14) dage.

§7.4 – Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer undtagen æresmedlemmer, der forinden generalforsamlingen har betalt forfaldent kontingent, samt bestyrelsen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

§8 Forhandlinger på generalforsamlingen

§8.1 – Generalforsamlingens forhandlinger ledes af en dirigent godkendt af generalforsamlingen.

§8.2 – Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:

1 Valg af dirigent

2 Bestyrelsen aflægger beretning

3 Godkendelse af regnskab og fastsættelse af kontingent Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant

4 Indkomne forslag

5 Eventuelt

Forslag til punkt 5 skal være bestyrelsen i hænde senest fjorten (14) dage inden generalforsamlingen, og den endelige dagsorden skal offentliggøres senest otte (8) dage inden.

§8.3 – Afstemning sker ved almindelig håndsoprækning dog skriftligt, hvis et simpelt flertal ønsker dette.

§8.4 – For at kunne afgive stemme på generalforsamlingen kræves personlig tilstedeværelse. Ved afstemning i almindelighed kræves simpel majoritet.

§9 Vedtægtsændringer

§9.1 – Ændring af foreningens vedtægter kan kun ske på generalforsamlingen. Dette kræver tilslutning fra mindst 3/4 af de tilstedeværende medlemmer på generalforsamlingen.

§9.2 – Forslag til vedtægtsændringer, skal være bestyrelsen i hænde senest fjorten (14) dage før generalforsamlingen.

§9.3 – Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§10 Opløsning

§10.1 – Til selskabets opløsning kræves mindst 3/4 majoritet af bestyrelsen. Er 3/4 af bestyrellsen ikke til stede ved generalforsamlingen, kan bestyrelsen senest tredive (30) dage efter indkalde til en ny generalforsamling, hvor opløsningen kan vedtages med 3/4 af de tilstedeværende stemmer.

§10.2 – Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål. Beslutningen om den konkrete anvendelse af formuen træffes af bestyrelsen.

§11 Tegning & hæftelse

§11.1 – Selskabet forpligter ved underskrift af et bestyrelsesmedlem, som skal være kasseren.

§11.2 – Selskabet hæfter kun for sine forpligtelser med den til en hver tid selskabet tilhørende formue. Der påhviler ikke selskabets medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

§12 Datering

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 30. juni 1999.